Når du interesserer dig for cykling og selv er motionscykelrytter eller konkurrencerytter, så er det også værd at tage et kig på det danske landskab, hvor der er rig mulighed for at blive udfordret og få god træning. Når du besøger forskellige byer, bliver din træning varieret, og det bliver alt andet lige sjovere at køre på landevejene. Mulighederne er mange, og hvis du får lyst til at træne med en lokal klub, så er der klubber over alt i landet, som tilbyder træning, og du kan helt sikkert komme med på en prøve.
Bakkerne i det jyske
Jylland byder på rigtig mange stigninger, og de er gode for dig, der ønsker lidt ekstra træning. Særligt stigningen Pøt Mølle ved Hammel vest for Aarhus har noget helt særligt at byde på, og for år tilbage var det også her, at DM i landevejscykling blev afholdt. På denne lange stigning kan du blive udfordret og samtidig få sved på panden. Du kan enten køre den alene, eller du kan køre om kap med dine venner. I området omkring Skanderborg, som er beliggende syd for Aarhus, da finder du et rigtig dejligt og bakket området med mange stigninger. Der er god natur med en masse godt for øjet, og samtidig kan du støde på den ene stingning efter den anden. Her kan du vælge at slutte af med stigningen Hvolbek, som har noget helt særligt at byde på for dig, der ønsker noget med cyklingen.
Cykling i skoven
Omkring Silkeborg findes også godt stigninger, som også kan føre dig ind i områder, hvor der er skov og natur, mens du stadig kan besvare hjulene på landevejen. Hvis du i stedet ønsker at give dig i kast med mountainbike og at bevæge dig i skoven, så har især Silkeborg med sine skove også noget at byde på. Her vil du blive udfordret ud over det sædvanlige, og det kræver meget af din tekniske snilde, når du bevæger dig rundt her. Sommetider går det stejlt opad, mens du til andre tider skal manøvrere rundt omkring store knolde og buske. Du kan ikke undgå at få et sus i maven, hvis du tager din mountainbike med til denne cykelby. Også Aarhus har her en del at byde på, og i Marselisskoven findes den 25 km lange mountainbikerute, som har noget at tilbyde enhver. Den er teknisk krævende, men den har også lange stykker, hvor især konditionen spiller en stor rolle. Alt i alt en dejlig rute, som både er for begyndere og mere øvede.
Danmark har meget at byde på
Også på Sjælland findes mange skønne byer, hvor du kan køre, uanset om du er til racer på landevejen eller mountainbike i skoven. Det gode ved cykling er også, at du kan få motion, uanset hvor du er, og det er ikke noget problem at tage cyklen med i bilen, og fragte den hvorhen du vil. Når du kan lide at cykle, får du god motion, veludviklet styrke, og din krop får den vedligeholdelse, som den har brug for. Med en cykel ved hånden har du altid mulighed for at få pulsen op. Det betyder ikke noget, om du er til motion eller konkurrence, bare du kan lide at have det sjovt. Cykler fås heldigvis i alle prisklasser, så du behøver ikke være millionær for at dyrke denne sport.